SS22 Kollektionen

Hos ferm LIVING tror vi på, at hjemmet er mere end et fysisk sted fyldt med fysiske objekter. Det er et følelsesmæssigt anker i en kontrastfyldt verden. Hjemmet er ligesom et kunstværk, altid i bevægelse; et personligt lærred, der udvikler sig over tid. Dette er essensen af vores nye SS22-kollektion – The Art of Creating a Home.

Se kollektion Arrow – Right Copy 4 Created with Sketch.
Læs mere Arrow – Right Copy 4 Created with Sketch.

Stuen

Stuen er hjemmets hjerte, hvor man samler familie og venner; et rum til fordybelse og afslapning. Lige fra en zenhule til et hårdtarbejdende midtpunkt for moderne multifunktion.

Stuen er et sted, hvor du kan føle dig godt tilpas, uanset hvilke behov du har.

Badeværelset

Badeværelset er en oase af fred og ro, et rum, hvor du kan lægge planer for dagen, og et fristed, hvor du kan trække dig tilbage fra dagligdagen og forbinde dig med dine sanser.

Badeværelset er et rum, der opfylder en funktion for dit fysiske såvel som mentale velvære.

Køkkenet

Køkkenet er en uundværlig del af det moderne liv som praktisk legeplads til at skabe og eksperimentere samt et vigtigt samlingssted for familie og venner.

Køkkenet er et sted, hvor man kan udfolde sin kreativitet og reflektere.

Det grønne område

Omgiv dig med grønne planter – ude som inde – så du bringer naturen tættere på, højner dit humør og renser luften, mens du samtidig sætter et forfriskende og personligt præg på dit rum.

Alting starter med et frø, og der er ikke noget så tilfredsstillende som at se ting gro.

Entréen

Entréen er mere end blot et gennemgangsrum i dit hjem: Det er en indgang, hvor du byder gæster velkommen, et sted, hvor du opbevarer de vigtigste ting i hverdagen, et rum, der sætter tonen for resten af dit hjem – og det første sted, du træder ind efter en lang arbejdsdag eller en hyggelig sammenkomst med venner.

Når du lukker døren bag dig og smider skoene og overtøjet, kan du omsider finde ro og slappe af. Velkommen hjem.

Kontoret

Kom i gang på et arbejdsklart kontor, der maksimerer din kreativitet og giver plads til, at din fantasi kan udfolde sig, hvad enten dit arbejde består i at knuse tal eller kaste maling på et lærred.

Ryd op i både ideer og ting med smarte opbevaringsløsninger.

Soveværelset

Uanset om du er til mindfulness eller pudekamp, lange morgenrutiner eller en tidlig start, kan du i soveværelset mærke velværet fra bløde møbler og omsluttende lys, så det bliver dit perfekte sted til et hvil.

Frisk og genopladet kan du møde verden med fornyet energi.

Børneværelset

Et børneværelse er en oase af kreativitet – og (knap så ofte) ro – fyldt med elskede bamser, tæppehuler og grænseløs sjov.

Det er kun deres fantasi, der sætter grænser for mulighederne.