Skab nye dimensioner i dit hjem med spejle

I de fleste hjem er spejle både funktionelle og dekorative. Et spejl er typisk et møbel, som du bruger, når du skal finde det rigtige outfit, lægge makeup og sætte hår, men faktisk kan spejle også skabe helt nye dimensioner i dine rum.

Hvis du gerne vil få et af boligens rum til at syne større, eller hvis du bare synes, at der mangler lidt liv, kan du sætte et stort spejl op på væggen, som spejler hele rummet og dermed skaber illusionen om et endnu større rum. Har du et mindre køkken eller spisestue, kan du med fordel sætte et spejl op ved spisebordet, så det føles knapt så trangt. Du kan også skabe et unikt look i din stue med en spejlvæg, der består af flere spejle i forskellige klassiske og skulpturelle former, som du dekorativt hænger op på væggen.

Gør et mørkt rum lysere, ved at bruge spejle til at reflektere lyset fra dine vinduer. Det er med til at skabe dybde i rummet, hvor et dunkelt stuehjørne kan få helt nyt liv. Det samme gør sig gældende, hvis du placerer et spejl for enden af en mørk entré. Det giver fornemmelsen af mere plads.

Hvad end du leder efter spejle til badeværelset, stuen, soveværelset, køkkenet eller entréen, kan du blive inspireret til indretning af alle dine rum, ligegyldig hvilken stil du er til.

Indret dine rum med dekorative spejle

Et spejl kan have et funktionelt virke, men også være et smukt kunstværk, som kan hænges op på flere kreative måder. Det giver dig rig mulighed for at finde den perfekte placering i netop dit hjem. Dekorér derfor dit soveværelse, badeværelse eller din garderobe med stilfulde håndspejle, spejle til ophæng eller tidløse gulvspejle. Hos ferm LIVING har vi det hele.

Hvis du ikke helt tør at indrette med de store spejle på væggene, eller hvis du ikke har pladsen, kan du også indrette med mindre spejle eller accessories med spejlelementer. Det kunne være lysestager eller lamper i blanke materialer, som reflekterer lyset, og giver lidt spil i indretningen.

Der er masser af muligheder med spejle, og de kan virkeligt give en helt ny rumfornemmelse, hvis de bruges rigtigt. Funktionelle og dekorative spejle er altså ikke begrænset til din entré, garderobe eller dit badeværelse, da de er anvendelige i alle boligens rum. Uanset om du har en rå, feminin, minimalistisk eller romantisk stil, så har vi noget for enhver smag. Prøv dig frem og se, hvad der fungerer for dig og dit hjem.

Bliv inspireret til en personlig indretning hos ferm LIVING

Hos ferm LIVING sætter vi en ære i at forene design, kvalitet og funktionalitet i hvert eneste produkt. Derfor tilbyder vi spejle til enhver indretningsstil. Ønsker du inspiration til, hvordan du kan skabe nye dimensioner i dit hjem med spejle? Så er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon +45 7022 7523 eller sende en e-mail til webshop@fermliving.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere Arrow – Right Copy 4 Created with Sketch.