Puder
Designerpuder skaber nyt liv i dit hjem Puder er en nem og fleksibel måde at skabe nyt liv i dit hjem. Ved at tilføje et nyt farvepift eller grafisk mønster, lever din sofa måske op, som var den spritny igen. Vores puder er ikke bare smukke, men vil også gøre din lænestol, sofa eller seng ekstra rar og behagelig, så du kan læne dig tilbage og nyde livet. Puder har en helt særlig plads i ferm LIVINGs hjerte, og vi elsker at eksperimentere i vores hjem med nye mønstre, farver og materialer.
ferm LIVING puder
Vores kollektion indeholder et varieret og mangfoldigt udvalg af puder; med grafisk print, enkeltfarvede og mønstre i mange former og figurer alle sammen i tråd med den klassiske skandinaviske design- og håndværkstradition.
Prøv dig frem med en pude i en kontrastfarve til din sofa og se, hvordan den giver nyt liv til rummet, og dine møbler står i helt nyt lys. Nogle gange kan det være så simpelt som at vælge en pude med et lidt mere dristigt mønster eller en stærkere farve end sædvanlig.
Pudernes grafiske prints har gennem årene fundet deres udgangspunkt i geometriens verden. Vores kollektion rummer mange designerpuder med grafisk og geometrisk kant, som giver dig mulighed for at lege ikke bare med rummets farver, men også former. En pude med et trekantet print vil tilføje en hel ny dimension til din blødere seng eller lænestol og skaber et spil mellem forskellige former og kontrasterende farver.
Udfordrer stil med tekstur
Hos ferm LIVING har vi skabt puder i mange år, og for nylig har vi tilføjet nogle helt nye materialer for at gøre vores pudedesign endnu mere interessant. I vores nye kollektion har vi produceret pudernes betræk med den traditionelle vævede kelim, som vi kender den fra især gulvtæpper, så vores nye KELIM-puder har en meget mere rå tekstur. De er blevet lavet på den traditionelle ’punja’-væv og er vævet i hånden i et materiale af 80 % uld og 20 % bomuld. Selv garnet er blevet håndfarvet og sammen med uldens natur er der små forskelle mellem alle puderne, så hver enkel bliver et unikt designobjekt i sig selv.
Den nye kollektion indeholder også en række quiltede puder af uld og nylon, så puden på én gang er blød og elastisk. På disse Quilt-puder, der kommer i flere forskellige farver, har vi strikket et eksklusivt geometrisk mønster i det quiltede stof med en 3D-effekt for at give pudebetrækket en levende overflade.
Puder til hverdagen
Vi har ikke bare skabt puder til at få dit rum, din sofa eller din seng til at se skarp ud; vores puder er skabt til hverdagen. Derfor er puderne produceret i stof og materialer af høj kvalitet og fyldt med et blødt, men fast dunfyld.
Vi vil skabe vores produkter af så ærlige og naturlige materialer som muligt, og vores nye kollektion findes med en tilføjelse af puder i 100 % økologisk bomuld med et print i kontrastfarver som en ny tilføjelse til vores grafiske tradition. Alle vores puder kommer med en lynlås i betrækket, så du nemt kan vaske eller rense puderne. Vi anbefaler, at du altid renser de quiltede puder.