Kristina voksede op på en lille ø uden for Oslo. Allerede som barn var hun fascineret af, hvordan folk bygger boliger i naturen. Så efter at have bygget et lille hus i de store skove nord for New York besluttede Kristina og hendes arkitektpartner Anton at flytte tilbage til København, hvor de havde mødt hinanden. Her designede og byggede de i fællesskab et unikt, personligt hjem lige ved vandet i Københavns Havn.
I et lille, næsten skjult område i København finder du en række bådehuse, der ligger side om side lige ved Københavns havnefront. Området er hjemsted for mange forskellige personligheder, og det er kun de hjemmelavede skilte, der giver dig et praj om, hvem der bor hvor. Et af skiltene bærer navnet "Kahytten" – dette er Kristina Lines hjem.
Kristina smiler, da vi spørger hende, hvorfor de har kaldt deres hjem "Kahytten". Hun er opvokset i Norge på en ø uden for Oslo, hvor det at være hjemme betød at være midt i naturen. Hun forklarer, at der i Norge er en stolt tradition for at bygge hytter, da det for mange nordmænd betyder meget at bo eller have sit eget sted i naturen. Kristinas tidlige fascination af at tegne huse og af den rumlige tænkning var årsag til, at hun som barn ville være "hyttearkitekt". "For mig er den ultimative drøm at bo tæt på naturen. Det, der driver mig, er hvordan man kan opnå dette, samtidig med at man respekterer omgivelserne. Kahyttens navn er således en hyldest til hyttens karakteristika – en lille bygning midt i naturen. Og Kahytten refererer jo til en skibskahyt – så navnet virkede bare så passende, når nu vi er lige ved vandet."
Kristina arbejder som arkitekt i mindre skala og designer villaer og sommerhuse for private kunder, mens hun samtidig arbejder på indretningsprojekter for erhvervskunder. "Mit arbejde er ret alsidigt. Jeg arbejder med renovering og ombygning af allerede eksisterende strukturer og med projekter, hvor jeg starter helt fra bunden." Med en kandidatuddannelse i kunst og arkitektur har hun fået undervisning i at bruge sin intuition og at inkorporere kunst, filosofi og poesi i sine projekter: "Jeg forsøger altid at aflæse mine omgivelser og respektere historien i et givent rum. Jeg mener, at arkitekturen altid bestemmer – det vil sige, at man skal respektere den arkitektoniske stil og lade interiøret afspejle den."
Vejen til at erhverve bådehuset var langt fra let. Antons far arbejdede i området, og Anton var hurtigt blevet glad for det skæve kvarter. Da husene er gået i arv fra generation til generation, krævede det vedholdenhed og udholdenhed, før de endelig fik mulighed for at købe et af dem. "De mennesker, der bor her, er så venlige, og her er et tæt fællesskab, men de beskytter også området og ønsker ikke, at det skal forvandles til noget nyt og smart. Stedet har sin egen sjæl, og folk her ønsker for enhver pris at bevare den. Men det er også derfor, vi elsker området, og derfor vi var så respektfulde i hele renoveringsprocessen."
Trædetaljerne, de naturlige materialer og bløde former viser tydeligt, at Kristinas tilgang til arkitektur og interiørdesign også afspejles i hendes og Antons bådehus. Hjemmet er på en eller anden måde traditionelt, men også eksperimenterende. Husets hovedlinjer er i harmoni med nabohusene, men Kristina har eksperimenteret med indretningen og detaljerne i huset. Da det er et lille hus på kun 60 kvadratmeter, ønskede de at skabe et åbent funktionelt plan for at undgå overfyldte rum, og de brugte udelukkende naturlige materialer for at respektere bådehusets sjæl og skabe en varm atmosfære.
Kristina mener, at inspiration kommer i mange afskygninger, og hun anser sit hjem som meget vigtigt for hendes kreative proces. Ved indretningen af bådehuset besluttede hun sig for at tilføje forskellige teksturer og forene nye og omhyggeligt udvalgte genstande med elskede arvestykker. Da Kristina bliver spurgt om sine overvejelser om indretning, forklarer hun: "Jeg tror, at det handler om at vælge nogle få genstande, som virkelig taler til dig. Og når du så sætter dem sammen, har du en samling af skatte, der betyder noget særligt for dig. Jeg synes, Marie Kondo har ret, når hun siger, at man kun skal omgive sig med ting, der vækker glæde."
“Hjemme er for mig et sted, hvor jeg kan føle mig godt tilpas, beskyttet og koble af fra verden udenfor. Det er et sted for ro, varme og sindsro.”
Det er et perfekt billede af Kristinas tilgang til indretningen af sit hjem. Bådehuset er et varmt, indbydende rum med en neutral, underspillet farvepalet, hvor hver eneste lille genstand har både et formål og en historie at fortælle. Kristina viser stolt en lille træskål, som har tilhørt hendes bedsteforældre og er lavet i deres hjemby i Sverige. I stuen er der også en stor sofa med et rent, minimalistisk udtryk, som Kristina forklarer, at hun og Anton selv har designet og bygget.
Fra stuen, som også er hendes yndlingssted i hjemmet, kan Kristina kigge ud på vandet, mens eftermiddagssolen skinner gennem gardinerne: "Anton og jeg er begge vokset op tæt på vandet og har altid haft en drøm om at bo ved vandet igen." Hun fortæller, at hele deres hjem er badet i et magisk, glødende lys, lige før solen går ned over Københavns tage. "Hjemme er for mig et sted, hvor jeg kan føle mig godt tilpas, beskyttet og koble af fra verden udenfor. Det er et sted for ro, varme og sindsro. Det fungerer også som base for mine daglige eventyr, og det er et sted, hvor jeg føler mig inspireret. Her kan jeg være kreativ. Vigtigst af alt er hjemmet et sted, hvor man kan invitere venner, familie og naboer til at dele et godt måltid mad, skabe minder og lægge planer for fremtiden."
