I det, der engang var kendt som et knudepunkt for den canadiske stillehavsjernbane, er the Junction i Torontos West Side nu hjemsted for en blanding af unge familier, trendy spisesteder og urbane professionelle. Da Juli og hendes familie flyttede ind i den sidste victorianske bygning i området med presset tinfacade, ledte de efter et sted, som de kunne gøre til deres eget, og som kunne udgøre en base for både deres familie- og arbejdsliv. “Vi havde for nylig beundret alle de gamle facader, vi havde set i Europa, og så fandt vi som ved et lykketræf denne bygning,” fortæller Juli. Med god plads til deres butik i stueetagen havde Juli og hendes mand, John, store planer for lejligheden i to etager, som lå ovenpå. Efter at have restaureret bygningens historiske front i den originale victorianske stil, gik parret i gang med at renovere interiøret. Resultatet af deres arbejde bringer os et helt andet sted hen.
Indvendigt kombineres lyse farver, naturlige materialer og tankevækkende detaljer der skaber en fredfyldt oase med en markant skandinavisk og japansk designæstetik. “Grundlæggende understreger både nordisk og japansk design naturlige elementer og er følsomme over for lys og skygge, tekstur og materialer,” siger Juli. “Jeg tror, at disse traditioner om nogen forstår ideen om et sted, hvor man kan samle sig eller tage en pause: et sted at hvile det travle sind. Jeg kan mærke, at jeg reagerer på den tilbageholdenhed, der ligger i dem.”
Juli og John deler stedet med deres to børn, Elodie og Howell på 8 og 6 år, samt to hunde – en irsk ulvehund, Aoife, og en skotsk hjortehund ved navn Atla. Når familien er hjemme, tilbringer de det meste af deres tid samlet omkring køkkenbordet i et rum, der – ligesom meget af deres hjem – er fyldt med lys eg, bladgrønne farver og et kurateret udvalg af antikviteter og kuriositeter. “Jeg er et hjemmemenneske, og mit nervesystem bliver let overstimuleret,” fortæller Juli. ”Så de elementer, jeg har brug for i mit hjem, er adgang til naturligt lys, min familie og en rolig, stille atmosfære – selvom det er en konstant kamp at opnå med kæledyr og børn.”
“Vi knyttede os til de genstande, som vi vidste, vi ville beholde på lang sigt. Klassikere i naturlige materialer som hvid eg og naturlæder – ting, der får patina, når de ældes, og som fortæller vores families historie.”
Efter at have studeret kuratering og fotografi på kunstskolen var det et naturligt valg for Juli at arbejde med design på en eller anden måde. Det er en interesse og en passion, hun deler med sin partner, og som har været et anker i hele deres arbejdsliv – såvel som i deres forhold: “På vores første date skændtes vi om møbler, og et år inde i vores forhold besluttede vi at starte en designblog, Kitka.ca, om vintageting, vi fandt rundtomkring i byen.”
Efter en tur til Skandinavien, hvor parret havde samlet inspiration og lagt planer for deres egen butik derhjemme, åbnede de dørene til Mjölk i 2009. Navnet, som betyder mælk på svensk, er noget af en isbryder hos kunderne, og desuden en bekræftelse af deres kærlighed til nordisk design. “Da vi valgte et navn, ønskede vi, at det med det samme skulle bringe tankerne hen på Skandinavien.” Juli forklarer: “Vi beundrede den originale Arla-mælkeemballage og havde reflekteret over dens gode design og over, hvordan mælk er demokratisk og rent. Vi følte, at de ord, man brugte til at beskrive mælk, også kunne gælde for skandinavisk design. Vi brød hovedreglen om at vælge et navn, folk kan læse – selvfølgelig kæmper nordamerikanere med det – men det er også en god samtalestarter eller bare noget at få sig et godt grin over.”
Foruden deres butik har Juli og John udgivet fire bind af deres Mjölk-bog, hvor de skildrer deres rejser til Japan og Skandinavien gennem en række interviews og essays skrevet af John og med fotografier taget af Juli. Det er på disse ture, at parret har fundet nogle af deres største skatte, som nu udstilles i gennemtænkte vignetter spredt i hele deres hjem. En blanding af antikt porcelæn, håndlavede vaser og spøjse genstande.
“Vi knyttede os til de genstande, som vi vidste, vi ville beholde på lang sigt. Klassikere i naturlige materialer som hvid eg og naturlæder – ting, der får patina, når de ældes, og som fortæller vores families historie. Vi holdt tingene neutrale, fordi det altid er nemt at tilføje farve og tekstur gennem tekstiler.” Når man spørger Juli til hendes yndlingsgenstand, peger hun på en smuk bænk, Conoid Bench af Mira Nakashima, som parret bestilte under et besøg i kunstnerens værksted. Også bænken rummer gode familieminder, og Juli kommer i tanker om den lange køretur, hvor deres dengang fire måneder gamle datter også var med. Som med så mange af tingene i Julis hjem er bænken ikke kun funktionel og æstetisk. Dens historie bidrager til det levende, åndende rum, der mere end noget andet er et familiehjem.
