Herman-familien

Lær vores Herman-serie at kende: en familie af siddemøbler baseret på moderne æstetik og enkel funktionalitet.

 

 

 

I 2013 introducerede Herman Studio verden for Herman Chair: et moderne, funktionelt møbel, der efterfølgende er blevet forløberen for Herman-serien. Herman-familien er siden 2015 blevet produceret af ferm LIVING og er siden hen blevet udvidet til at omfatte en helt ny generation af smukke, moderne siddemøbler, der er baseret på en kombination af moderne designæstetik og enkel funktionalitet. Det sikrer et tidløst udtryk defineret af elegante, moderne linjer – en moderne klassiker, der vil passe ind i din indretning i mange år fremover.

I Herman-familien finder du en kollektion af spisebordsstole og skamler, en loungestol og et sæde til to personer. Her får du holdbare og varige materialer som FSC®-certificeret træ, krom, pulverlakeret stål og et udvalg af tekstiler, som vi har udvalgt blandt førende leverandører af tekstil og læder. Alle Herman-design er en del af vores Customisation Concept, hvor du kan skræddersy dit Herman-møbel, så det passer til din specifikke smag, ud fra et udvalg af materialer og farvekombinationer.

 

 

 

HERMAN DINING CHAIR

Vores Herman Dining Chair giver dig nem komfort og et moderne udtryk. Herman er lige så praktisk, som han er flot. Det afrundede ryglæn fungerer også som armlæn, hvilket betyder at du altid føler dig godt tilpas i hans trygge favn. Stolene kan nemt stables, og som en fin detalje er vinklerne på ryglænet designet, så stolene kan hænge på bordet. På den måde kan du nemt gøre rent under bordet, og stolene optager ikke plads, når du ikke har brug for dem.

 

 

 

 

HERMAN DINING CHAIR WOOD FRAME

Vores nyeste Herman Dining Chair er lavet udelukkende af FSC®-certificeret træ og har et stel af massiv ask, mens sædet og ryglænet er lavet af askefiner. Stolens tidløse design vil med garanti passe ind i ethvert hjem med det brede, buede ryglæn, der giver masser af rygstøtte og også kan bruges til at hvile armene på.

 

 

 

 

 

HERMAN BAR CHAIR

Også i barstolen finder du hele essensen af Herman-serien med de stilrene linjer og komforten fra det kurvede ryglæn, der forener æstetik og funktionalitet i en klassisk stol. Du kan vælge mellem en høj eller lav version til netop dit rum – begge er perfekte til aftener i godt selskab ved køkkenbordet eller i hjemmebaren.

 

 

 

 

 

HERMAN LOUNGE CHAIR

Denne indbydende loungestol er fremstillet af FSC®-certificeret egetræsfiner på et pulverlakeret metalstel. Det lave design har et generøst ovalt sæde og et let buet ryglæn, der favner kroppen, så du får maksimal komfort og lyst til at læne dig tilbage og slappe af.

 

 

 

 

 

HERMAN 2-SEATER

Den smukke Herman med plads til to er perfekt til lange samtaler eller et stille, afslappende øjeblik i kærligt selskab. Det karakteristiske lave design, det ovale sæde og det let buede ryglæn er fremstillet af FSC®-certificeret askefiner og står på en pulverlakeret metalbase.

 

 

 

 

 

HERMAN STOOL

Herman Stool tilbyder en elegant og moderne leg med farver, kontraster og teksturer og er en stabelbar skammel med den klassiske silhuet fra Herman-familien tilsat et moderne præg.

 

 

 

 

 

/* Hello Retail Conversion */