Gemt væk på en stille gade mellem to centrale bydele i København, bag Carlsbergs oprindelige bryggeri, ligger en lille klynge villaer og huse fra 1800-tallet. I et toetagershus i røde mursten bor Malene Lei Raben, forfatter, advokat og gartner.

Malene Lei Rabens have

Forfatter, advokat og gartner

Malene byder os velkommen i sin have på en varm og solbeskinnet sommerdag. En tyk tjørnehæk skærmer Malenes have mod udsigt til gaden, og når man åbner trælågen og træder ind i hendes afgrænsede udendørsrum, føles det, som om vi er blevet transporteret til en anden verden. Vi bliver mødt af et mikrokosmos af naturvidundere: Kirsebær- og æbletræer og høje akacier står spredt rundtomkring i haven mellem flerårige blomsterbede i cottage-stil, der er fyldt med en overflod af blomster og planter i et hav af farver. En køkkenhave, der er fyldt med spiselige lækkerier: kartofler, kål, løg, squash og hindbær – for blot at nævne nogle få. En skovhave og vild eng i miniatureformat bliver tæmmet af trimmede stedsegrønne planter og buskbom, og mellem de forskellige sektioner snor sig en grussti.

Malene tager imod os, mens hun gør status over haven den dag. Mens hun viser os rundt, peger hun på forskellige slags blomster og forklarer, hvordan nogle farver bestemmes gennem krydsbestøvning takket være en sund bestand af bier. Bortset fra bier er der et livligt nærvær af andre insekter, fugle og endda flagermus. Sidstnævnte er en nytilføjelse og noget, som Malene er meget begejstret for, da hver enkelt art bidrager til havens generelle sundhed – måske bortset fra de invasive snegle, som hun forfærdet konstaterer har været på besøg den foregående aften.

”For nogle mennesker er det at vedligeholde en have en stressfaktor. Men for mig er det et kreativt rum, der healer og bringer glæde. Det er mit anker til jorden.”

Mens vi sammen spadserer gennem det frodige grønne, plukker og beskærer Malene kærligt buske og blomsterbede, indtil hun står og kæmper med en favnfuld rabarber på størrelse med en lille palme. Hun døber det smilende 'have-crossfit', og vi sætter os i skyggen af en parasol i selskab med forfriskninger og en kande, der bugner af duftende friskplukkede vilde blomster. ”For nogle mennesker er det at vedligeholde en have en stressfaktor,” fortæller Malene, ”men for mig er det et kreativt rum, der healer og bringer glæde. Det er mit anker til jorden. Haven vokser, og den giver mig mulighed for at vokse. Jo mere tid du bruger i naturen, jo mere lærer du – om biodiversitet, om økologi – og også om skønhed.”

Det er svært at forestille sig, at Malene, der er sådan en passioneret gartner, ikke altid har været opslugt af naturen, men hun insisterer på, at hun, før hun flyttede ind i Villa Albion for tyve år siden, ikke havde så meget som en grøn tommelfinger. Malenes rejse til at blive Havemenneske, som er titlen på hendes seneste bog, har udviklet sig gennem hendes liv: ”Da jeg var lille, ville jeg være operasanger. Men jeg endte med at følge i min mors fodspor og blev advokat.” Malene har bestredet en imponerende række højtprofilerede stillinger – fra advokat til COO til administrerende direktør på flere store mediehuse – samtidig med at hun også har været TV- og freelance-debatskribent. "Jeg specialiserede mig i at facilitere kreative menneskers arbejde," forklarer hun. "Men jeg havde lyst til selv at være kreativ."

”Det er virkelig svært at skrive, hvis man ønsker, at det skal være sandt, oprigtigt og godt. Du skal være tro mod din egen stemme. Du skal give slip på skam og selvkritik.”

 

I 2017 tog Malene springet og sagde farvel til sit komfortable firmajob til fordel for at forfølge sin drøm om at blive forfatter på fuld tid. "Jeg var så træt af min virksomhedskarriere. Når man vælger at springe ud i at forlade sit fuldtidsjob, siger man farvel til status og tryghed og favner usikkerheden. Det er som at være barn og skulle lære at gå igen. Men jeg var aldrig nervøs. I mit gamle liv var jeg mere nervøs, fordi jeg pakkede mig ind i en skal, der ikke altid passede. Jeg skulle tilpasse mig til at være hård og bossy – fyre folk og så videre. Nu kan jeg være 100 % mit autentiske jeg.” Malene fik sin forfatterdebut i 2019 med Fruen, en selvbiografisk roman om hendes opvækst i 70'ernes flowerpower-æra, hvor de voksnes frigørelse og selvrealisering ikke gav plads til en tryg barndom.

"I første omgang var jeg begyndt at skrive en mere fiktiv roman," fortæller Malene. "Men jeg måtte smide det hele ud og begyndte at skrive forfra. Det er virkelig svært at skrive, hvis man ønsker, at det skal være sandt, oprigtigt og godt. Du skal være tro mod din egen stemme. Du skal give slip på skam og selvkritik. Hvis du tager de ting med ind på kontoret, har du allerede tabt. Du skal være på din egen side. Jeg har brugt meget af mit liv på ikke at være på min egen side. Hele verden kan kritisere dig – men det bør du ikke selv gøre. Du skal tro på, at din stemme betyder noget.” Efter at Malene havde udgivet sin første bog, som hun fik meget ros af anmelderne for, gik hun i gang med sin anden roman. Men så kom covid, og som hun meget rammende beskriver det: "Alle gik udenfor." Og sådan blev idéen til hendes næste bog født.

”Haven blev endnu vigtigere. Jeg kunne føle mig tryg og levende der. Jeg kunne glemme, at jeg var midt i en verdensomspændende pandemi. Jeg kunne bare ikke forstå, hvorfor det var så tillokkende. Så jeg satte mig ned for at finde ud af hvorfor. Hvordan bevæger man sig fra at være en person, der dræber sine egne stueplanter, til en person, der bruger al sin tid udendørs? Jeg ville udforske processen med at blive gartner – altså den praktiske og følelsesmæssige rejse, det indebærer."

Malenes seneste bog giver et nyt syn på havearbejde. I stedet for at behandle emnet med en traditionel, teknisk tilgang ("Dem er der allerede masser af – og gode!") besluttede hun sig for at skrive en havebog, man kunne læse som en roman. Malene undersøger den historiske udvikling og den kulturelle relation mellem mennesker og deres haver, og hun observerer, hvordan vores forhold til naturen har ændret sig gennem årene: ”Haver er en mellemting mellem byen og den vilde natur. Man brugte engang haver som et middel til at skærme sig mod vilde dyr og fjender, men i dag bruger folk dem til at beskytte sig mod en moderne verden – mod støj, det urbane – og til at beskytte dyrelivet. I dag er vi fremmedgjorte over for naturen. Men i haven fordyber man sig i naturen og opdager, at vi mennesker blot er en del af den.”