ferm LIVINGs team af designere deler deres tanker om at skabe nye produkter: en samarbejdsorienteret og balanceret tilgang til designprocessen.
Kunsten at skabe balance
Hos ferm LIVING har vi den relativt unikke fornøjelse af at have vores eget designstudie. Et team af forskellige personligheder, der sammen producerer langt de fleste af vores designs.
Holdet beskriver sig selv som et minisamfund inden for ferm LIVING. “Vi er alle forskellige, men vi deler de samme værdier, hvilket betyder, at vores design kommer fra det samme sted,” fortæller designteamet. Og det sted er det, der udgør ferm LIVINGs kerneidentitet: autentisk skandinavisk design med en klar funktionalitet, der favner livets kontraster. “Vi spørger altid os selv: Hvordan designer vi et hjem, hvor der er rum til at føle sig godt tilpas? Vi ønsker at skabe et glad, varmt sted i de mennesker, vi designer til, uanset om det er møbler, belysning eller accessories. Af og til samarbejder vi med ekstern designere, men kun, når de passer perfekt til vores brand-dna.”
Teamet har forskellige uddannelses- og arbejdsmæssige baggrunde inden for design. Lige så vigtigt er imidlertid de forskellige perspektiver, som hvert medlem af teamet bidrager med – den unikke mavefornemmelse, der udspringer af hver enkelt persons individuelle livserfaringer: “Kald det, hvad du vil – en mavefornemmelse, intuition – men vi er ikke bange for at bruge det sted som udgangspunkt for vores arbejde. Det er en konkret ting, en akkumulering af din æstetiske smag, dine minder, overbevisninger og oplevelser. Når du designer et produkt, lader du den følelse smelte sammen med funktion, æstetik og håndværk, men det hele starter med intuition.”
Den kreative proces – noter til at opnå balance
Processen med at skabe en ny kollektion er både samarbejdsorienteret og struktureret. Hver designer har et eller flere ekspertiseområder, nogle arbejder med papir og tekstiler, andre med møbler eller belysning. De arbejder tæt sammen med kategoriansvarlige, der har specialiseret sig i bestemte kategorier såsom møbler, spejle, belysning eller børneprodukter, eller specifikke materialer som sten og marmor, metal, glas, keramik eller træ.
Selvom designerne hver især er specialiseret inden for forskellige kategorier, er samarbejde og fælles ansvar for designprocessen stadig et vigtigt element: "Vi værdsætter idéen om at undersøge hver genstand fra alle vinkler og med mange sæt øjne. På den måde er vi ikke i tvivl om, hvornår en genstand er færdigdesignet." Idéen om samarbejde sikrer også balance i designet – et af de vigtigste elementer i hele processen: "Processen med at skabe nye kollektioner af produkter er i høj grad en balancekunst. At finde den rette balance mellem det autentiske og det strukturerede, det kunstneriske og det funktionelle er den vigtigste og mest udfordrende opgave, som vores unikke in-house-designteam løser i deres daglige arbejde," fortæller Jannie, som er Chief Product Officer i ferm LIVING
Målet om at skabe design, der er i balance, påvirker ikke kun den funktionelle proces med at designe et specifikt produkt, men også inspirationen bag kollektionerne, der er del af en løbende dialog – en reaktion på, hvad der sker i verden udenfor. “Vi overvejer hele tiden de ord og ideer, der præger en kollektion. Når vi for eksempel tænker på balance og stilhed, spørger vi os selv: Hvordan ser stilhed ud? Hvordan indfanger vi den følelse i et design? Hvordan kommer balance til at se ud og føles i fremtiden?”
"Alle designere i vores team har hver sin tilgang til at tage noter; nogle er tiltrukket af visuel kommunikation såsom skitser og små tegninger, mens andre foretrækker at notere ord og sætninger ned i fysiske eller digitale notesbøger, for at beskrive deres tanker og følelser bag en idé."
– Trine Andersen, Founder & Creative Director
Designteamet arbejder med noter i et konstant forsøg på at indfange de idéer, der opstår ud af hverdagens følelser, refleksioner, oplevelser og erindringer under den kreative og inspirerende proces. Disse noter er ikke kun begrænset til den klassiske papir og blyant-form: "Alle designere i vores team har hver sin tilgang til at tage noter; nogle er tiltrukket af visuel kommunikation såsom skitser og små tegninger, mens andre foretrækker at notere ord og sætninger ned i fysiske eller digitale notesbøger, for at beskrive deres tanker og følelser bag en idé. Uanset hvad giver det os en unik mulighed for ikke kun at strukturere vores egne tanker, men også at invitere hinanden ind i vores individuelle, unikke sind og skabe de lag, der følger vores tanker under den fælles designproces," fortæller Trine Andersen, Creative Director i ferm LIVING. Nogle gange bliver der med denne proces skabt idéer ved at kombinere noter fra forskellige designere, og andre gange kan noter udvikle sig til produkter i sig selv. Det sker også, at en idé dør, når noterne bliver delt: “Det giver os mulighed for at være bevidste i vores design. Mangler der noget? Hvis svaret er ja, er produktet ikke klar, og så kommer det ikke ind i produktfamilien. Vi gemmer det måske eller tilpasser det til en senere kollektion. Det er en rejse, men produkterne bliver bedre af det.” Noter er derfor en integreret del af designprocessen; de hjælper designerne med at nære den unikke proces fra uhåndgribelige tanker til funktionelle produkter, der gør det muligt for teamet at skabe kollektioner, som på smukkeste vis balancerer det autentiske og strukturerede.
En komplet kollektion
Når man spørger designerne, hvornår en kollektion er færdig, svarer de med et rungende, enstemmigt ‘aldrig’. “Det lever videre! Når et nyt produkt træder ind i familien, indtager det sin naturlige plads ved siden af vores eksisterende produkter,” siger designteamet. “Vi bygger altid videre fra den sidste kollektion. Vores produkter er ikke beregnet til bare at eksistere i en sæson. Vi betragter det som en styrke, at nye og gamle kollektioner interagerer og lever videre sammen.”