Annes Frederiksberg-lejlighed på 215 kvadratmeter, som hun deler med sin mand Christian på 52, og deres sønner, Asger på 17 og Max på 12, er også hjemsted for hendes kunstgalleri, Anne Aarsland Gallery. Her bor de side om side med kunstværker – skulpturer, malerier og keramik skabt af danske samtidskunstnere – håndplukket af Anne.
"Kunst har altid været min passion. Jeg er vokset op med den. Jeg har en kandidatgrad i kunsthistorie og har arbejdet med kunst på forskellige måder gennem årene," fortæller Anne.
"Ud over mit galleri er jeg med til at drive Kunstsalonen, en slags pop-up-kunstgalleri, hvor vi arrangerer offentlige kunstudstillinger i private hjem."
Som et uformelt galleri for kunst og udstillinger nyindretter Anne ofte sit hjem, viser nye kunstværker frem og flytter rundt på møblerne. Når man går til rummet ét værelse ad gangen, udvikler de sig organisk og følger ingen regler eller formler. "En soloudstilling ændrer ofte dynamikken i et rum ganske meget. Da mit galleri også er mit private hjem, udstiller jeg kun de værker, som jeg elsker og selv gerne vil eje. På den måde er mit galleri meget personligt og følger min smag."
Den rummelige stue, der oprindeligt var to separate rum, er centrum for Annes galleri – i den ene ende er der reoler, fulde af bøger, en gallerivæg og kontor, i den anden ende en rolig oase med moderne sofaer og klassiske lænestole. Fra store franske vinduer strømmer lys gennem stuen, som er holdt i rolige, neutrale farver, smukt komplementeret af skulpturer og farverige kunstværker. "Jeg elsker at sidde ved hjørnevinduerne og kigge ud på gaden under mig," fortæller hun. Lagdelte tuftede uldtæpper og taktile materialer øger komforten, mens vintagedesign – deriblandt Hans J. Wegners China Chair og CH25 Lounge Chair – står side om side med moderne møbler som ferm LIVINGs Rico Lounge Chair og Rotben. Ud over den udstillede kunst omfatter Annes yndlingsgenstande et gammelt Hans J. Wegner-konferencebord, der nu bruges som skrivebord. Hun fik bordet af sin afdøde far, og "det minder mig om min far, som jeg savner meget", siger hun. "Jeg har haft det i mange år, men elsker det stadig og sidder ved det hver dag."
Da Anne og Christian overtog den store lejlighed i 2019, indså de hurtigt, at den havde potentiale. "Vi blev forelsket i lyset, udsigten og de smukke gamle vinduer. Der er en næsten parisisk stemning på gaden med gamle træer, caféer og en park for enden," fortæller hun. Familien ønskede at skabe et hjem i bevægelse, et hjem, der bliver brugt, og som ikke kun skal vises frem. De beholdt de historiske træk, der giver rummet karakter – vægge med træpaneler, der nu tjener som udstillingshylder til kunst, og dekorative gesimser i loftet – og gik i gang med at skabe et familiehjem, der er komfortabelt og samtidig inspirerende.
Med en konstant strøm af teenagere, familie, venner og kunder bliver hendes hjem sat på en hård prøve. Fra patinaen på de originale trægulve til hullerne i væggene, der er tilbage efter solgte kunstværker, vidner hjemmet om dét liv, der bliver levet her. "Mit hjem bliver brugt til mange ting – og det kan jeg godt lide. For mig er et godt hjem et hjem fyldt med gode mennesker, en afslappet atmosfære, og et sted man ikke er bange for at bruge. Og jeg elsker selvfølgelig at leve med smuk og interessant kunst. Det holder både mine øjne og min hjerne aktive. Jeg håber bare, at folk føler sig velkomne og inspirerede, når de besøger os," siger hun.
Men det kan være en udfordring at åbne et hjem for andre: "Nogle gange føler jeg, at alt derhjemme er noget rod – hvis børnene er syge, eller hvis jeg har været til fest. Selvom jeg er træt, skal jeg holde det lidt pænt, ellers bliver det for privat," indrømmer Anne. Og hvordan er det for familien at bo i et hjem, der også er et offentligt rum? "Jeg kan godt lide, at der kommer så mange forskellige slags mennesker her. Det er et privilegium at være omgivet af smuk kunst hele tiden – selvom det kan være svært at give slip på visse værker, når de får et nyt hjem." Selvom hendes mand og sønner for det meste har forståelse for deres hjems svingdørskarakter og sætter pris på kunsten, "glemmer jeg nogle gange at nævne, at jeg har aftaler med kunder, og så løber familien ind i fremmede i køkkenet, når de vågner og skal have morgenmad!" griner hun.