Et lærred af historier: Hjemme hos Laura Logan

Vi besøgte indretningsarkitekten Laura Logans solbeskinnede, historiske London-hjem – et sted, hvor historie og modernitet flettes sammen.

For den britiske indretningsarkitekt Laura Logan har hjemmet altid været mere end bare et sted, hun bor; det er et lærred af historier. Da Laura voksede op i Leeds, var hun omgivet af de victorianske huses arkitektur fra det 19. århundrede – historiske bygninger med højt til loftet, mørke, kølige kældre og mystiske loftsrum. Selv om de var charmerende, havde disse ældre huse ofte en del skavanker som klaprende vinduer, døre, der ikke passede, og uforudsigelige vandinstallationer. Disse tidlige oplevelser gav Laura en dyb glæde over huse, der inviterer barndommens fantasi til frit at udfolde sig.

 


 

Da Laura og hendes familie flyttede til London, ledte hun efter et hjem, der havde den samme ånd. "Jeg ledte efter et hus, der hvilede i selv; en bygning, der lå i et område, hvor jeg kunne slå rødder og være en del af noget i stedet for bare at bo "et eller andet sted" i London," reflekterer hun. Hun startede med at renovere et mindre hus i nabolaget, men det varede ikke længe, før hun blev tiltrukket af en nærliggende ejendom, som hun ofte kom forbi på sine gåture. Selv om huset var solidt rent strukturelt, var det et excentrisk miskmask af indretningsstile, der var akkumuleret i løbet af de sidste fyrre år – fyldt med meget forskellig indretning, mærkeligt placerede døre og vinduer og med en tilgroet have. Hvor andre måske ville se kaos, så Laura potentiale. "Det var et godt hus, men jeg kunne se så meget mere potentiale i at forvandle det til et godt hjem," forklarer hun.

Huset blev bygget i 1867 og er nu et vidnesbyrd om både historie og modernitet. Mange af de oprindelige victorianske vægge er der stadig, og Laura har valgt at fremhæve disse elementer i stedet for at skjule dem. Et vindue i køkkenet danner ramme om en af de oprindelige vægge, en detalje, der dagligt minder om hjemmets historiske fortid. "Jeg elsker, at størstedelen af de oprindelige mure stadig står og er gennemsyret af over 100 års historie," forklarer Laura. Samtidig giver de modernistiske indslag i huset en følelse af friskhed og lys og skaber en fin balance mellem gammelt og nyt.

 

 

Lauras indretningsstil kan bedst beskrives som enkel og samtidig sjælfuld. Hun fletter også et sjælfuldt middelhavstouch ind med sin kærlighed til keramik, og det tilfører rummet et ekstra lag af varme og tekstur.


Jeg er tiltrukket af de fælles kvaliteter i japanske og nordiske indretningstraditioner i forhold til enkelhed, funktionalitet og sans for detaljen. Min tilgang er forankret i en respekt for naturlige materialer, en forkærlighed for en jordnær palet og en ydmyg tilgang til udtryk gennem godt håndværk.”


Hjemmets indretning, der er opdelt af materialer og ikke vægge, giver mulighed for et flydende flow mellem forskellige aktiviteter – hvor leg bare flyder over i arbejde, og øjeblikke med kaos kan skifte til ro. Idéen om sameksistens er central i Lauras indretningsfilosofi. Køkkenet og alrummet fungerer eksempelvis som et multifunktionelt samlingspunkt for madlavning, leg og afslapning. Denne indretning, der kaldes et "anti-eskapistisk rum", udvisker grænserne mellem indendørs og udendørs og danner et miljø, der føles både rummeligt og intimt. "Vi ønskede at bringe det ydre indenfor og skabe et sammenhængende rum, hvor den ydre verden bare bliver flettet ind i vores hjemlige rum indenfor," forklarer hun. Naturlige materialer, masser af lys og en gennemtænkt indretning gør området til et fristed, der inviterer folk til at blive og nyde øjeblikket.

Billledetext
Billledetext

For Laura fortæller hvert eneste element i hendes hjem en historie. "Lige siden min barndom har jeg været fascineret af tanken om huse, som rummer folks historier," forklarer hun. En af familiens mest skattede genstande er et gammelt refektorium, som står midt i hendes køkken. På trods af mange år på bagen danner det stadig et roligt og stabilt midtpunkt for langsom morgenmad i solen og familieliv.

Lauras omfattende keramiksamling er et andet vigtigt element, som tilfører dybde og personlighed. Siden sin barndom har hun skabt og samlet på keramik, og meget af det er udstillet i hendes hjem, herunder en trio af skræddersyede keramiske pendler over hendes køkkenø. "Jeg er en rigtig skade, når det gælder ting til hjemmet, og ligesom med huse er jeg altid nysgerrig på og tiltrukket af de historier, der følger med de ting, jeg har samlet sammen i årenes løb," bemærker hun.





 

Hendes søns værelse, som Laura beskriver som "fuldt af solskin", er et af de rum i hjemmet, hun føler sig mest knyttet til. "Jeg har altid følt, at god indretning er blevet en voksenting, mens indretningen af børneværelserne kan gå hen og blive sekundær. For mig er det vigtigt, at børneværelserne kan skifte fra den spændende kreative leg til de stille ritualer, når dagen går på hæld," fortæller hun. Med det i tankerne har Laura skabt et solrigt rum, der sprudler af energi. Værelset er sydvendt med en Juliet-balkon og er gennemsyret af naturligt lys, som komplementerer en levende palet af gul, grøn og cederfarvet.

Indretningen bygger på hendes søns kærlighed til dyr og indeholder elementer som giraffer og leoparder for at sætte gang i hans fantasi. Gamle keglespil og papmaché-dyr blandes med moderne tøjdyr og jungletrucks, og det afspejler Lauras bredere filosofi om at blande gammelt og nyt for at skabe et rum, der føles både dynamisk og behageligt. "Der er ikke noget bedre end at slappe af sammen med ham sidst på dagen og se solen gå langsomt ned gennem hans altandør," fortæller hun.

Billledetext
Billledetext

Som indretningsarkitekt er Lauras tilgang til at skabe et hjem forankret i en"ˈvugge-til-vugge"-filosofi med fokus på materialer, der er naturlige, holdbare og – hvor det er muligt – genbrugte. Lige fra at genbruge de originale fyrretræsgulve og skodder til familiens foretrukne gamle spisebord er hun bevidst om de miljømæssige fordele ved sine valg. "I praksis har denne "vugge-til-vugge"-tankegang formet de materialer, møbler og den indretning, vi har valgt i opholdsrummet," tilføjer hun.

Men effekten af denne "smid-ikke-det-uønskede-væk"-tilgang stikker endnu dybere. "For at sige det ligeud: Hvis vi ønsker at bevare et opholdsrum i modsætning til et overlevelsesrum, er vi nødt til at være opmærksomme på – og acceptere – de valg vi tager i forhold til indretning og hvordan de påvirker vore livscyklusser", forklarer Laura.


Jeg er tiltrukket af de fælles kvaliteter i japanske og nordiske indretningstraditioner i forhold til enkelhed, funktionalitet og sans for detaljen. Min tilgang er forankret i en respekt for naturlige materialer, en forkærlighed for en jordnær palet og en ydmyg tilgang til udtryk gennem godt håndværk.”


Laura Logans hjem er en nøje udvalgt blanding af historie, bevidst indretning og personlig stil. Alle rum, alle ting og alle valg i forhold til indretning er gennemtænkt og skaber et rum, der er dybt personligt og samtidig indbydende. For Laura handler det ikke kun om at skabe et smukt rum; det handler om at skabe et miljø, der fremmer kreativitet, danner ramme om familietraditioner og ærer naturens verden. Som hun siger: "Gode indretningsbeslutninger skaber gode miljøer, ikke kun for os, men også for naturen."

Du kan udforske Laura Logans professionelle arbejde på hendes hjemmeside, House of Logan og få et indblik i hendes hjem på Instagram ved at følge @house_of_logan