Børneværelset er dine børns private fristed, hvor de kan være sig selv og ikke leve op til forventninger og krav fra omverdenen. Indret et harmonisk rum, hvor der er plads til at lege, lære, hvile og genoplade uanset alder – de ældre børn skal selvfølgelig inddrages i processen.
Det er et spændende projekt at indrette et børneværelse, men det kan også være overvældende, og det kan være svært at vide hvor hvor man skal begynde. Uanset om du er ny i forældrerollen og forbereder dig på dit første barns ankomst, eller om du er ved at indrette et værelse til dine lidt større børn, vil denne guide give dig værdifulde råd til indretningen af et funktionelt og stilfuldt børneværelse.
0-3 år
Hvordan kommer du i gang?
Overvej rummets dimensioner og tilgængeligheden for dig og dit barn. Når du vælger møbler, er det en god idé at kigge efter nogle, der kan vokse med dit barn – både hvad angår funktion og æstetik. En vugge, der kan omdannes til en barneseng, sikrer en lang levetid. Langtidsholdbare, naturlige materialer i neutrale farver er tidløse, så den kan gives videre, når dit barn er vokset fra dem – for eksempel til søskende, fætre og kusiner eller venner.
Hvilke nyttige indretningsdetaljer bliver ofte glemt?
En behagelig ammestol bliver ofte glemt, men kan være en uvurderlig god ven under sene aftenamninger. En smuk, hyggelig loungestol er et tidløst møbel, som du kan have for evigt – og den vil være fyldt med minder fra den første tid med dit barn.
Overvurderede genstande, som en del investerer i, men som ofte ender med ikke at blive brugt?
Babyspecifikke gadgets såsom flaskesterilisatorer er ofte overvurderede og unødvendige. Fokuser i stedet på at investere i kvalitetsgenstande, der kan vokse sammen med barnet.
3-6 år
Hvad er det vigtigste?
Til de små børn er det vigtigste en seng, en kommode, opbevaringsplads til legetøj samt en behagelig lænestol. Et skrivebord eller et lille bord kan også være nyttigt til kreative sysler og lektier. Overvej opbevaringselementer, der er sjove og indbydende - det kan gøre oprydningen til en hyggelig opgave, som du kan dele med dit barn.
Hvordan kan jeg ændre et småbørnsværelse til et lidt større barns værelse?
Hvis du vil ændre dit småbørnsværelse til et børneværelse, kan du overveje at genbruge møbler og indretningsdetaljer. For eksempel kan et puslebord blive til et opbevaringsmøbel til legetøj, og mange vugger kan omdannes til en barneseng. Ved at genbruge tingene kan du spare penge og samtidig være miljøbevidst.
Er der nogle langtidsholdbare indretningsgenstande til børneværelset, jeg bør overveje at investere i – genstande, som måske kan bruges i næste fase?
Gå efter genstande, der er fremstillet af naturlige materialer af høj kvalitet, og som har et tidløst design, der ikke hurtigt går af mode. Gode materialer patinerer ved brug og giver dig arvestykker, som dine børn kan give videre i fremtiden.
6-9 år
Hvad er det vigtigste?
For større børn er det vigtigste en seng, en kommode, et skrivebord og en bogreol. Det kan også være nyttigt med ekstra opbevaringsplads til legetøj og spil.
Er der særlige tilpasninger af dine ældre børns værelser, som du bør tænke over?
Når børnene bliver ældre, har de ofte brug for et værelse, der er egnet til at studere og lave lektier i. En behagelig stol og en veloplyst arbejdsplads kan fremme fokus og produktivitet. Efterhånden som børnene bliver ældre og begynder at udtrykke sig selv og deres identitet mere og mere, kan du overveje at indrette et område til hobbyer og kreative projekter.
Hvordan kan du bedst inddrage dit barn i processen med at indrette værelset?
Børn i denne alder kan ofte have mange meninger om, hvad de kan lide, og hvordan de ønsker, at deres værelse skal se ud og føles. Inddrag dem i indretningsprocessen ved at bede om deres input til farvevalg, og hvilke ting de bedst kan lide.
Vores bedste tips
1. Invester i indretningsgenstande, der kan vokse med dit barn:
Overvej at investere i genstande, der kan omdannes eller genbruges, efterhånden som dit barn vokser. Disse ting vil blive arvestykker, der kan deles med andre børn eller gå i arv gennem generationer.
2. Vær kreativ:
Skab et sted, hvor der er plads til, at dit barn kan udfolde sig – uanset om det er med et skrivebord og en stol, hvor man kan sidde og tegne og være kreativ, eller om det er et sted til fri fantasifuld leg.
3. Læg vægt på organisering og opbevaringsløsninger:
Børn (og deres forældre) har en tendens til at samle en masse ting, så det er vigtigt at have gode opbevaringsløsninger. Sjove og indbydende opbevaringselementer er med til at gøre oprydning til en hyggelig opgave, som du kan dele med dit barn.