Fortrydelsesret og returnering
FORTRYDELSESRET
Privatpersoner har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage, medmindre varen er nedsat.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt, får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Delvis fortrydelse
Som udgangspunkt gælder fortrydelsesretten kun, hvis hele købet fortrydes. Vi tilbyder dog, at du kan fortryde dit køb delvist, eks. hvis du har købt en Wire Basket og en Plant Box og du ønsker at beholde Wire Basket, men vil fortryde købet af Plant Box.
Fremgangsmåden og betingelserne er den samme som ved fuld fortrydelse, men ved delvis fortrydelse vil du ikke modtage leveringsomkostningerne retur.
Sådan udnytter du fortrydelsesretten
Du fortryder ved at give os besked herom. Du kan kontakte os via vores kontaktformular eller telefon +45 7022 7523, hvor du oplyser, at du fortryder.
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse.
Fortrydelsesformularen bliver sendt til dig sammen med ordrebekræftelsen. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende varen til:
ferm LIVING
C/O DSV Solutions A/S
Mossvej 27
Port 682-696
8700 Horsens
Danmark
uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.
Vi har ikke mulighed for at acceptere returvarer sendt via DAO.
Såfremt at returpakker ender på posthus, vil de ikke blive afhentet, og derfor blive sendt retur til afsender efter 14 dage.
Du skal betale porto og eventuelle andre udgifter forbundet med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Du er ansvarlig for at pakken kommer frem til vores lager. Vi anbefaler at du anvender track and trace, så du hele tiden kan følge pakken.
Bemærk venligst: Returforsendelsen skal sendes med 'dør til dør' levering. Returforsendelser leveret til pakkeshop kan ikke håndteres og vil blive returneret til afsender.
Udgifterne for returnering i Danmark optil 2 kg forventes højst at beløbe sig til ca. 80 DKK, såfremt varen bliver sendt som pakke.
Se eventuelt mere på Post Nords hjemmeside eller på GLS DK.
Nogle varer kan i kraft af deres størrelse ikke returneres med normal post og vil i stedet skulle returneres med fragtfirma. Dette gælder for de fleste møbler, f.eks. reoler, skrive-, sofa- og spiseborde, stole, sofaer, daybeds etc.
Prisen for returnering med fragtbil begynder typisk ved 300-400 kr. Returfragtprisen afhænger dog af varernes vægt og volumen samt det antal kilometer, varerne skal fragtes. Der er typisk en fast pris per km. Vær opmærksom på, at der kan være prisforskel afhængig af, hvilken transportør du vælger at bruge. Du kan indhente et tilbud på pris for returnering af dine varer ved at kontakte et transportfirma.
Retur eller ombytning i butik
Ønsker du at returnere eller ombytte produkter købt i vores webshop, så er dette en mulighed i vores Boutique på Kuglegårdsvej 1-5, 1434 København K.
Dette gælder kun mindre produkter. Palleleveringer som møbler kan ikke returneres i butikken, da vi logistisk ikke har mulighed for dette.
Husk at medbringe din kvittering/ordrebekræftelse eller returseddel.
Se åbningstider for vores butik her.
Hvis du har nogle spørgsmål, så kan du kontakte os via vores kontaktformular eller på tlf. 7022 7523 fra mandag til torsdag kl. 08.30-16.00 og fredag kl. 08.30-15.00
Tilbagebetaling af pengene
Når du fortryder hele købet, refunderer vi alle betalinger modtaget af dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Såfremt du har valgt en dyrere leveringsform end vores standardlevering tilbagebetaler vi dog ikke de ekstraudgifter, der var forbundet med den dyrere leveringsform.
Ved delvis fortrydelse refunderer vi ikke leveringsomkostninger. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion (herunder også gavekort). Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Afprøvning af varen og emballage
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug, eksempelvis må du ikke fjerne mærkater og hangtags. Hvis du har brugt varen på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer.