Marie-Louise har altid vidst, at hun ville være arkitekt – bortset fra en kort periode, da hun var ti, hvor hun legede med tanken om at blive grønthandler. Selv da var hendes tilgang at skitsere butikkens grundplan.
Marie-Louise er i dag en anerkendt arkitekturspecialist og æstetisk rådgiver, der bor i København. Med 25 års erfaring i branchen har hun specialiseret sig i dansk design og arkitektur og bruger sin omfattende viden om emnet til at uddanne andre. “Det vigtigste, jeg lærte på arkitektskolen, var ikke så meget at tegne, men virkelig at se,” fortæller Marie-Louise. “Det danner grundlaget for det, jeg gør i dag – nemlig at kommunikere det, jeg ser, til andre og starte en dialog om arkitektur, hvordan vi kan lære af den, og hvad den repræsenterer.” Marie-Louise er blandt sine mange projekter forfatter til Hemmelige steder: Arkitektens guide til særlige bygningsværker i og omkring København, som er udgivet på både dansk og engelsk og skildrer Marie-Louises guide til byens 50 bedst bevarede arkitektoniske hemmeligheder. “Hver gang jeg havde gæster på besøg i København, viste jeg dem mine yndlingssteder. Når vi havde set alt det grundlæggende, som Grundtvigs Kirke, Arne Jacobsens SAS Hotel og Nationalbanken, havde jeg stadig en lang liste af steder, som folk kunne besøge. Men jeg manglede litteratur til at komplementere besøget – en slags introduktion. Det var der, jeg fik ideen til Hemmelige steder.”
Selvom Marie-Louise ikke kan nævne et bestemt øjeblik, der udløste hendes oprindelige passion for arkitektur, husker hun, at hun altid har haft en særlig fascination for rum. “Jeg kan huske alle slags rum, helt tilbage fra den tidlige barndom. Jeg har altid elsket at tegne, og jeg begyndte allerede som ung at tegne plantegninger til forskellige rum.” Den interesse tog Marie-Louise med sig fra hjembyen Hvide Sande i Vestjylland til København som 18-årig, hvor hun begyndte at studere arkitektur på Det Kongelige Akademi. Under sine studier var Marie-Louise i praktik i et arkitektfirma med speciale i offentlige og fredede bygninger og begyndte at arbejde på Dansk Møbelkunst, et galleri med speciale i sjældne, originale danske møbler fra 1920’erne op til 1970’erne. Efter at have taget sin kandidatgrad fortsatte hun samarbejdet med begge virksomheder. Marie-Louise er i dag selvstændig, og hendes arbejde som selvstændig konsulent inden for arkitektur og design er både varieret og mangfoldigt – ikke to dage er ens.
“Der er ikke noget, der hedder en almindelig arbejdsdag for mig. Hvis jeg skriver, begynder jeg først med at lede efter materiale – enten i mit eget personlige bibliotek eller på et offentligt bibliotek eller i en database – og så om eftermiddagen er jeg ude at kigge på bygningsværker i virkeligheden og tage billeder til det projekt, jeg arbejder på. Sådan er det med arkitektur – man skal ud og opleve den – det er ikke nok bare at læse om den i en bog eller på internettet.”
Da vi spørger om hendes foretrukne arkitektoniske periode, nævner Marie-Louise en periode på 50 år mellem 1920’erne og 1960’erne, hvor arkitekterne i Danmark var inspireret af klassiske formsprog, der gik over i funktionalismen, hvor det menneskelige element blev mere betydningsfuldt i arkitekturen: “Arkitektur udtrykker så meget om dens omgivelser – regionen, tidsperioden – men også om mennesker. Vores historie er skrevet i mursten, og hver bygning rummer historier, en stemning og en følelse af taktilitet.” Ud over sin ekspertise inden for dansk arkitektur er Marie-Louise stærkt påvirket af den japanske designtradition, som hun fortæller ikke er så forskellig fra de nordiske modstykker. “Det er virkelig fascinerende, at de to lande ligger så langt fra hinanden, men har udviklet byggeteknikker, der ligner hinanden – de er bare baseret på forskellige materialer. I Danmark bruger vi mursten, mens de i Japan bruger papir.”
“Når jeg arbejder hjemmefra, skal jeg være tæt på mine bøger – de er mit primære kildemateriale. Men deres tilstedeværelse får mig også til at føle mig hjemme.”
Marie-Louises hjem, der også fungerer som hendes professionelle arbejdsplads, viser mange tegn på hendes erhverv. Det ses især i hendes omfattende samling af arkitektur- og designbøger, der fylder to vægge i hver af de tilstødende stuer: “Når jeg arbejder hjemmefra, skal jeg være tæt på mine bøger – de er mit primære kildemateriale. Men deres tilstedeværelse får mig også til at føle mig hjemme.” Dette opsummerer meget fint Marie-Louises tilgang til, hvordan hun udsmykker sit hjem. Som selverklæret “praktisk æstetiker” er hendes hjem et rum, hvor funktion møder intuition, og hvor minder og fremtid krydser hinanden. Klassiske danske designelementer i naturmaterialer som eg og læder deler pladsen med små, tankevækkende vignetter, der består af souvenirs, nedarvede skatte og familiefotografier. Farvepaletten er neutral, diskret og beroligende, så Marie-Louises bogsamling, der er i et kalejdoskop af farver og størrelser, kan være det dominerende dekorative element.
Marie-Louise bor i en klassisk københavnerlejlighed centralt beliggende på Østerbro og deler sit hjem med sine to teenagedøtre. “Det vigtigste ved et hjem er, at det er et varmt, indbydende sted, hvor du ønsker at tilbringe din tid,” fortæller Marie-Louise. “Det er vigtigt, at der er en god stemning, og at det er et sted, hvor vi kan tænke og reflektere – hvor mine børns venner føler sig velkomne, og hvor vi alle kan drikke en kop te sammen og føle os hjemme.”