Dæk julebordet

Vi bad fire kreative mennesker fortælle om, hvordan de vil dække dette års julebord.

Juletiden er den perfekte mulighed for at slippe din kreativitet løs med et smukt pyntet julebord, der får dine gæster til at føle sig ekstra velkomne og værdsatte, og som skaber rammen for en hyggelig og festlig stemning, når julen skal fejres.

Vi bad fire kreative mennesker fra forskellige steder i verden om at vise os, hvordan de vil dække deres julebord i år.

Dæk julebordet

Alex Eagle, kreativ direktør
London, Storbritannien

 

Alex om sin borddækning:

Less is more, mere eller mindre! Julen er en særlig tid på året, hvor du er omgivet af familie og venner, og hvor du kan nyde samværet og forkæle dem du elsker. Normalt er jeg tilhænger af en enkel borddækning, men her i juletiden kan jeg godt lide at gøre lidt mere ud af det.

Hvordan skaber du en god stemning til dine gæster?

Jeg mener, at belysning er afgørende. På denne tid af året kan du nøjes med at bruge stearinlys i løbet af dagen – de skaber altid en varm og indbydende atmosfære. Der er heller ikke noget som duften af jul, så man kan nå langt med et dejligt duftlys eller appelsiner med kryddernelliker.

Alex’ bedste tips til at dække julebordet:

Læg alt, hvad du skal bruge, og som du gerne vil bruge, på bordet, og ryd derefter ud i det – fjern det, der er unødvendigt. Men husk, at julen er den tid på året, hvor du virkelig kan gøre noget ekstra ud af det. Jeg vil også anbefale at bruge nødder og langtidsholdbare planter og blomster til at dekorere med. De kan med fordel genbruges på nye måder til julens forskellige festligheder.

“Jeg elsker de kanelbrune dækkeservietter i hør; de passer godt til julens farver, men kan også bruges på andre tider af året."

Billledetext
Billledetext

 

 

 

Andy Baraghani, kok og forfatter
Brooklyn, USA

 

 

Andy om sin borddækning:

Mit julebord er naturligt og lidt finurligt. Jeg kan godt lide at begynde med et fundament af varme, neutrale toner og derefter tilføje lag af farver i form af genstande og/eller mad. Jeg elsker de strågule stearinlys, fordi de føles mere julede end fyrfadslys eller stormlys. Jeg er også vild med detaljen med den blå væge.

Hvordan skaber du en god stemning til dine gæster?

En god playliste, (uparfumerede) stearinlys og masser af mad er altid en succes.

Andys bedste tips til at dække julebordet:

1. Når du planlægger en menu, skal du huske, at dit hjem ikke er en restaurant. Ikke alle retter kan være rygende varme, når de står på bordet. Sørg for at have en blanding af varme, stuetempererede og kolde retter. Det vil lette stressniveauet.

2. Når du er vært i julen, så prøv ikke at lave det hele selv. Bed en gæst om at købe is, plukke krydderurter eller dække bordet. Involvér gæsterne! Jeg lover dig, at de gerne vil sættes i sving.

3. Sørg altid for at have et par gode stofservietter, som gæsterne kan bruge. Du har ikke lyst til at tilberede et smukt måltid og så dække bord med papirservietter.

 

"Sugar Kelp-servietterne er så bløde og nemme at folde, og jeg synes, at Ripple Verrines har den ideelle størrelse til en aperitif."

 

Billledetext
Billledetext

Clara Diez, oste-connaisseur og grundlægger af Formaje
Madrid, Spanien

 

 

Clara om sin borddækning:

Julen handler for mig om minder og kærlighed. Den minder mig altid om min familie, om dage derhjemme hvor vi sammen lyttede til julesange, spiste småkager og spillede kort til sent om aftenen. Jeg mener, det er en højtid skabt til glæde, og det afspejles i min borddækning. Jeg forbinder julen med varme farvetoner: mosgrøn, rød og gylden orange. Jeg kan godt lide at placere maden midt på bordet, så hver gæst selv kan tage for sig og interagere med maden. Jeg elsker også at pynte bordet med noget særligt for at skabe en varm, intim atmosfære, såsom stearinlys. Jeg kan godt lide tanken om at dække bordet i julefarver, men ikke alt for direkte: For eksempel foretrækker jeg jordfarver frem for den klassisk røde.

Hvordan skaber du en god stemning til dine gæster?

At vælge de rigtige farver til dug og servietter, samt at placere bestikket korrekt, er for mig en vigtig detalje. Det virker måske dumt, men det betyder, at man har brugt tid og kræfter på at tænke på de mennesker, der skal sidde rundt om bordet.

Claras bedste tips til at dække julebordet:

Hvis du skal lave mad ud fra en ny opskrift, er det en god idé at afprøve den et par dage i forvejen! På den måde kan du sørge for, at alt går godt, og at du slipper for uheldige overraskelser. Undgå også at belæsse bordet med alt for mange ting, det er ikke pænt! Det er bedre, at gæsterne nemt kan bevæge sig rundt.

 

"Jeg elsker de organiske skærebrætter af træ: De præsenterer ostene på en smuk måde, og med deres forskellige størrelser er det nemt at fordele dem rundt på bordet!"

 

 

Billledetext
Billledetext

Samantha Picard, borddækningsstylist og grundlægger af Sam's Coolkies
London, United Kingdom

 

Samantha om sin borddækning:

Jeg fejrer hanukka i juletiden, og vil gerne afspejle det i min borddækning ved at sætte fokus på traditionel hanukka-mad såsom challah, latkes, gelédonuts og chokoladebabka, mens jeg sørger for at give borddækningen et enkelt, men hyggeligt udtryk. I forhold til det æstetiske, integrerer jeg elementer af hvid og blå, de to traditionelle farver i hanukka. Tidligere syntes jeg, at blåt og hvidt kunne se hårdt ud sammen. Derfor bruger jeg råhvid til at komplettere de blå farver på bordet sammen med varmere toner af grøn, brun og grågrøn. Det er stadig tydeligvis en hanukka-borddækning, som jeg føler øjeblikkeligt fremkalder den julevarme, der er så vigtig i den kolde december måned – min yndlingstid på året. Det er en tid, hvor familien er i centrum frem for alt det, der ellers sker i ens liv.

Hvordan skaber du en god stemning til dine gæster?

En ting, jeg har lært om værtskab, er, at når dine gæster er kommet, skal du holde dig i baggrunden og nyde festen. Lad dine gæster diktere samtalen, sørg for, at alle føler sig velkomne og godt tilpas, og giv dem deres yndlingsdrink, når de ankommer. Hvis nogen slår noget i stykker, skal du bevare roen. Hvis den stegte kylling er tør? Lad det ligge. Ingen bryder sig om en stresset vært, og folk husker, hvordan de havde det, og hvordan energien ved bordet var, ikke de små detaljer, du stresser over.

Samanthas bedste tips til at dække julebordet:

1. Jeg dækker altid bordet mindst én dag i forvejen, noget min bedstemor har lært mig, da det aldrig ser helt rigtigt ud i første omgang. Det gør borddækningen til en sjov aktivitet frem for at være tidsbegrænset og stressende. Det giver også alle hjemme hos dig mulighed for at glæde sig til den kommende fest!

2. Hvis I er mere end seks personer, bør du lave en bordplan – også selvom det er tætte venner eller familie. Hvis der ikke er nogen bordplan, kan der opstå en akavet pause før måltidet, når alle sætter sig ned, hvor man kan miste lidt af det glædelige momentum, der blev opbygget under velkomstdrinken.

3. Hvis du ikke har et komplet sæt glas eller service til antallet af gæster, så miks og sammensæt dine forskellige sæt, mens du følger et tema eller nogle bestemte farver. Jeg var vært for en julemiddag med 30 personer i december sidste år og behøvede ikke at købe et nyt sæt tallerkener, da jeg ganske enkelt miksede og sammensatte mine eksisterende sæt, og det skabte et indbydende og festligt udtryk.

 

"Jeg elsker, hvordan Glass Baubles går i spænd med hanukka-farverne i både hvid og blå, mens de varmere grønne og brune elementer også bliver introduceret."

 

Billledetext
Billledetext