Marmorering med Julia Genet

Kunstneren Julia Genet fra Tomàs Avinent Atelier arbejder fra sit lille atelier i Paris og holder traditionen med papirmarmorering i live.

HVORDAN BLEV DU INTERESSERET I MARMORERING, OG HVORDAN HAR DU LÆRT HÅNDVÆRKET?

”Marmorering er en maleteknik, der traditionelt anvendes inden for bogbinding. Jeg har studeret filmvidenskab og kendte intet til håndværk eller bøgernes verden. Jeg snublede over denne maleteknik takket være en video, jeg fandt, da jeg surfede rundt på internettet. Ekspertisen fascinerede mig, farvernes dans i badet, motivernes bevægelser... Det var fængslende for mig og det virkede så let at genskabe. Derefter forsøgte jeg selv at få farverne til at flyde og indså hurtigt, at det var ret vildledende, at teknikken så så let ud! Så begyndte en lang rejse med at lære mig selv at mestre dette håndværk. Jeg indsamlede oplysninger overalt fra internettet, eksperimenterede med forskellige typer maling, bad om råd i fine kunstbutikker og endelig lykkedes det mig at få de resultater, jeg havde håbet på. Det var en lang periode, hvor jeg undersøgte ting, og den var fyldt med frustration og beslutsomhed. Jeg troede ikke, jeg kunne være så vedholdende. Derefter perfektionerede jeg min Ebru-teknik – en af de marmoreringsteknikker, der kommer fra Tyrkiet.”

 

 

“Det er en fornøjelse at arbejde med tingene, at producere med mine hænder, det hjælper mig til at forankre mig i øjeblikket.”

 

Billledetext
Billledetext

 

HVAD ER DINE INSPIRATIONSKILDER, OG HVORDAN FÅR DU NYE IDEER?

”Jeg ved ikke helt, hvor min inspiration kommer fra. Abstrakt tegning og moderne fotografi, som jeg også laver, påvirker mig helt sikkert. Jeg lærer og eksperimenterer hele tiden rundt om denne savoir-faire. Det er lidt som om, jeg aldrig forlader undersøgelses- og udviklingsfasen. Jeg forsøger at blande denne teknik med collage og forgyldning og prøver nye mønstre og farvekombinationer. Der er aldrig mangel på nye idéer.”

 

HVOR LÆNGE HAR DU HAFT DIT EGET ATELIER?

”Jeg har haft mit eget atelier siden foråret 2017. Jeg husker stadig tydeligt den glæde, jeg mærkede i dette rum. Det er meget vanskeligt at finde en workshop i Paris. At have mit eget kreative sted – sikke en glæde!”

Billledetext
Billledetext

 

KAN DU FORTÆLLE OS LIDT MERE OM DIN BEDSTEFAR?

”Tomàs Avinent var min oldefar. Jeg kendte ham ikke, men min mormor har altid portrætteret ham som en blid og kultiveret mand, der var den eneste i familien, der kunne læse og skrive perfekt. Han var typograf på en avis i Barcelona. Min bedstemor har altid været stolt af hans job. Jeg har valgt at kalde mit atelier ”Tomàs Avinent” som en hyldest til den mand, som jeg gerne ville have kendt, til håndværk og typografi, der er to af mine lidenskaber, og for at fremhæve mine spanske rødder.”

 

HVORDAN ARBEJDER DU MED FARVEKOMBINATIONER OG DET AT FINDE DEN HELT RIGTIGE NUANCE?

”Det er ganske intuitivt. Der er forbindelser, der fortryller mig lige med det samme, og andre, der “lyder” forkerte. Jeg startede med at lave David Hornungs øvelser, som han præsenterede i sin bog ”Colour” om farveteori sidste år, og siden da har min opfattelse af nuancer, mætning og klarhed været mere præcis. Kombinationerne, jeg foretrækker, har et smalt værdiområde, for at bruge David Hornungs formsprog. I forbindelse med en opgave får jeg normalt farvereferencer, og jeg skaber nuancer fra mine primærpigmenter for at komme så tæt som muligt på referencen. Dette trin kan tage lang tid!”

 

Billledetext
Billledetext
Billledetext

“Ekspertisen fascinerede mig, farvernes dans i badet, motivernes bevægelser... ”

BLIVER DU LET PÅVIRKET AF TRENDS?

”Det har jeg indtryk af, at jeg ikke bliver. Men jeg er ligesom mange mennesker så fuld af billeder, at jeg har svært ved at tro på, at det ikke har nogen indflydelse på mit arbejde. I hvert fald er det ikke en hensigt. At følge en trend for at tilfredsstille folks smag er ikke en del af min tilgang.”

 

MANGE KUNSTNERE NU TIL DAGS ER GÅET OVER TIL DIGITALE MÅDER AT SKABE PÅ, MEN DU INSISTERER STADIG PÅ AT LAVE ALT I HÅNDEN. HVORFOR DENNE SÆRLIGE MÅDE AT LAVE DIN KUNST PÅ?

”Det var især marmoreringsteknikken og dens proces og resultater, som jeg kunne lide, så jeg har slet ikke overvejet andet. Man kan skabe digitale mønstre, der efterligner ånden i marmoreringens bevægelser, men de volutter og arabesker, man får takket være badets fluiditet, er meget vanskelige at genskabe virtuelt. Med hensyn til spørgsmålet om digitalt versus håndlavet, så er det forskellige værktøjer, men jeg er ikke imod dem, tilgangen kan være den samme. Når det er sagt, så er det helt tydeligt for mig, at det er en fornøjelse at arbejde med tingene, at producere med mine hænder, det hjælper mig til at forankre mig i øjeblikket.”

 

HVOR FØLER DU DIG MEST HJEMME?

”Jeg føler mest hjemme, når jeg har anbragt mit daglige liv i en slags melodi, en vane, der gør mine omgivelser velkendte og elskede. Denne bekendthed får mig til at føle mig sikker og giver mig friheden til at opleve alle mulige ting i verden.”

 

SHOP FERM LIVING x JULIA GENET

 

Billledetext
Billledetext