På besøg i børneværelset: Fire værelser i forskellige dele af Europa

Vi har haft den fornøjelse at blive inviteret hjem til fire forskellige kvinder, der har åbnet dørene til deres børns værelser og delt deres personlige tilgang til indretning.

Vi har haft den fornøjelse at blive inviteret hjem til fire forskellige kvinder, der har åbnet dørene til deres børns værelser og delt deres personlige tilgang til indretning samt deres bedste tip til, hvordan man skaber et harmonisk rum til sit barn.

 

 

Els Lambrechts
@breumel_

Els Lambrechts er en kreativ iværksætter fra Belgien med en passion for Soul Food. Els bor sammen med sin mand og sine to sønner, Louis og Marcel. Els mener, at det vigtigste, når man skal skabe et harmonisk rum til sit barn, er at forsøge at se verden fra deres perspektiv. Marcel på 9 år er familiens spirende biolog, hvilket afspejles i hans værelses unikke og personlige indretning, hele rummet er nemlig fyldt med hans yndlingsting, der især har referencer til dyreriget.

 

Hvad er det vigtigste at være opmærksom på, når man skal indrette et børneværelse?

At lytte til dit barn. Marcel er en sød, følsom sjæl, der elsker alle jordens dyr, så da vi skabte et rum til ham, ønskede vi, at det skulle afspejle hans interesser og hans måde at anskue verden – så hans historie blev en del af værelset.

 

 

Hvordan har du skabt en hyggelig atmosfære i værelset?

Vi foretrækker bløde farvetoner, mange forskellige teksturer, varmt lys og genstande, der fortæller deres egen historie. Jeg forsøgte også at skabe et par små hjørner, hvor han kan læse, slappe af, sove og lege.

 

Hvad er dit yndlingssted på Marcels værelse?

Hans yndlingssted er også mit – det er tavlevæggen. Det er så meget mere end bare en væg. Vi kan godt lide at fortælle godnathistorier med udgangspunkt i det, der er på væggen, i stedet for at læse bøger, og op til Sinterklaas tegner jeg en nedtællingskalender på væggen. Jeg forsøger at stimulere hans fantasi og kreativitet, fordi den tager dig så langt i livet, efterhånden som du bliver større. Med de tegninger, der i øjeblikket er på kridtvæggen, har jeg også forsøgt at fjerne hans frygt for monstre og vampyrer – vi blev inspireret af det smukke Katie Scott-sengelinned fra ferm LIVING.

 

Hvad kan Marcel lide at lave på sit værelse?

Han kan godt lide at kigge på sine dyr og vise dem til sine venner, læse en bog, lege... men vigtigst af alt er det hans private rum, hvor han kan trække sig tilbage og finde ro. Det er også et sted, hvor han og jeg kan have lidt os-tid, normalt før han går i seng. Vi får os en lille snak, og nogle gange deler han små hemmeligheder med mig. Vi har lagt en notesbog og nogle blyanter ved siden af hans seng, og hver dag noterer han det mest mindeværdige øjeblik fra dagen i den. Jeg kan næsten ikke vente, til jeg skal give ham den, når han en dag selv bliver far, og jeg håber, at han vil holde vores lille tradition i live ved at give den videre.

 

Har du nogen gode tip til andre forældre, der indretter deres barns værelse? Noget specielt at være opmærksom på?

Lyt til dine børn, følg deres interesser, og prøv at se verden gennem deres små øjne. Du kan finde lidt magi og masser af inspiration på den måde. Gør deres værelse til historien om, hvem de er, og et sted, der rummer det, de elsker.

 

 

 

Madelon Meijer
@madelonmeijer

Madelon Meijer har været så sød at invitere os ind i sit hjem i Holland. Hun har for nylig lanceret sin egen livsstils-webshop og er en uafhængig iværksættermor til Fayen på 4 år. Ved indretningen af Fayens værelse har det været Madelons ambition at skabe et rum, hvor hendes datter kan føle sig godt tilpas og tryg. Hun har skabt et sted med ting, der gør Fayen glad, og som giver mulighed for at skabe gode minder.

 

Hvordan har du gjort Fayens værelse så hyggeligt?

Vi har hængt en baldakin over hendes seng, hvilket giver hendes værelse en rolig atmosfære og giver hende et sted, hvor hun kan trække sig tilbage og slappe af. Derudover har vi tilføjet krammedyr, puder, blødt sengelinned og et dejligt tæppe – tekstiler kan virkelig forvandle et rum!

Hvad er det vigtigste at være opmærksom på, når man skal indrette et børneværelse?

Efter min mening er det især vigtigt, at barnet føler sig godt tilpas og tryg på sit værelse. Det skal fyldes med tilbehør og legetøj, der gør dem glade, ting, som de har lyst til at lege med. Værelset skal være et sted, hvor der skabes dejlige minder.

 

 

Hvad er dit yndlingssted på Fayens værelse?

Helt bestemt området omkring hendes seng. Baldakinen, puffen, puderne og tæppet skaber en rigtig hyggelig og indbydende stemning.

Hvad er Fayens mest glad for på sit værelse?

Hun elsker at lege med sit køkken og sit dukkehus, der er beboet af legetøjsmus. Hun bruger for det meste sit værelse til at lege på, for hun foretrækker at sove sammen med mor og far.

Har du nogen gode tip til andre forældre, der skal indrette deres børns værelse? Noget specielt at være opmærksom på?

Jeg tog mig tid til at forstå, hvad Fayen holder af, da jeg indrettede hendes værelse. Jeg anbefaler, at man skaber forskellige områder i rummet: et område til at sove i, et andet til at slappe af eller være kreativ i, et til skolearbejde og et andet til at lege i. Få værelset til at føles varmt og hyggeligt ved at bruge bløde materialer og male væggene i dit barns yndlingsfarve.

 

 

Mette Norrild
@mettenorrild

Velkommen til Mette Norrilds hjem. Mette arbejder som advokatsekretær i et advokatfirma og bor på Fyn med sin mand og sine to børn, Frederik på 4 år og Johanne på 1 år. For Mette spiller funktionalitet og opbevaring en nøglerolle i hendes børns værelser, hvor nye, fantasifulde genstande smelter sammen med skønne arvestykker for at skabe et rum, hvor barnets fantasi kan få frit spillerum.

 

Hvad er det vigtigste at være opmærksom på, når man skal indrette et børneværelse?

Funktionalitet og opbevaringsplads. Du vil naturligvis gerne skabe et hyggeligt og fint indrettet børneværelse, men funktionalitet og opbevaringsplads er utrolig vigtigt. Godt med opbevaringsplads til legetøjet betyder, at alt nemt kan gemmes væk og samtidig lige så let kan findes frem, når der skal leges igen. Min erfaring er, at børnene har lettere ved at komme i legehumør, hvis deres legetøj har en bestemt plads på værelset og sættes tilbage på samme sted, når børnene er færdige med at lege.

 

 

Fortæl os lidt om dine børns yndlingssteder...

Udover vores børns soveværelser har børnene et fælles legerum, hvor de kan lege om dagen. Dette rum ligger i stueetagen, lige ved siden af vores køkken-alrum, som er hjertet i vores hjem. Når de er i legerummet, er det kun deres fantasi, der sætter grænserne. Vi sætter virkelig pris på at have et legerum i så tæt forbindelse med det sted, hvor vi bruger det meste af vores tid derhjemme. På den måde kan børnene være tæt på os, mens de leger, og det gør det lettere at samle alt deres legetøj i legerummet og lukke døren og dermed rodet væk om aftenen.

 

Har du et yndlingssted på dine børns værelser?

Jeg elsker teaktræsmøblerne i legerummet. Det er møbler, som jeg har arvet fra mine bedsteforældre, så de betyder meget for mig, og den store skænk i teak er fantastisk til opbevaring. Jeg er også vild med Apple og Pear Braided Baskets fra ferm LIVING – de er smukke og utroligt funktionelle, når det kommer til opbevaring af legetøj og bamser.

 

Hvordan gør du børneværelset hyggeligt?

Du kan komme langt med et begrænset budget ved at bruge forskellige farver, tæpper og tekstiler. Ud over dette har jeg forsøgt at skabe forskellige områder og afdelinger til leg i rummet.

 

Har du nogen gode tip til andre forældre, der skal indrette deres børns værelse? Noget specielt at være opmærksom på?

Lav en liste over de funktioner, som du gerne vil have, at dit barns værelse opfylder. Uanset om det er et læsehjørne, et skrivebord og en stol, en seng, et skab til deres tøj, en opslagstavle, et legekøkken... prøv at kortlægge områder med forskellige funktioner, og gå videre derfra. Jeg foreslår også at kigge efter inspiration på Instagram og Pinterest – du kan få så mange sjove, kreative ideer!

 

 

Marie Ålund
@willieandmillie

Marie Ålund driver sit eget firma, Willieandmillie og arbejder samtidig som salgskoordinator i landsbyen Holmsund i Nordsverige, hvor hun bor. Marie har tre børn: William, eller Willie, der snart fylder 10 år, Millie på 7 år, og lille Oliver, der er 3 år. Marie anbefaler at lade dit barns personlighed skinne igennem i deres respektive rum og skabe mulighed for farverige detaljer med en blanding af vintage og moderne design.

 

Hvad er det vigtigste at være opmærksom på, når man skal indrette et børneværelse?

Jeg prøver at fange deres individuelle interesser og lade deres personlighed skinne igennem. Jeg lader dem være en del af processen, mens vi indretter, så de kan være stolte af deres værelser og nyde dem fuldt ud. Jeg ønsker, at deres værelser skal være et sted, hvor de kan lege og have det sjovt, samtidig med at de er et sted, hvor de kan hvile og slappe af. Det betyder, at gode opbevaringsløsninger er vigtige, så legetøjet kan gemmes væk, og så børnene let kan få fat i det og lege med det.

 

 

 

Fortæl os lidt om dine børns yndlingssteder...

William er den ældste, og hans værelse er lidt 80'er-inspireret. Det er her, han trækker sig tilbage, når han vil være alene uden at blive forstyrret af sine søskende, og det er det sted, hvor han sover, tegner, bygger og spiller videospil. Millie tilbringer det meste af sin tid i sit lyserøde og gule værelse med at lege med venner eller alene – hun sover på sit værelse, men fordi hun er bange for mørket, kommer hun ofte ind til os i vores seng om natten. Det er et rum, der er fyldt med puder for at gøre det hyggeligt, og hun har en masse gode opbevaringssteder, som giver hende let adgang til alt, hvad hun vil lege med.

Olivers værelse ligger nedenunder, og det er fuldt af farver og fantasi. Han bruger det primært til at lege i, fordi han stadig sover i hjørnet af vores store åbne soveværelse. Han har en seng på sit værelse, men den bruges mest til plysdyr og nogle gange til en lur om dagen. Han er glad for de fleste ting på sit værelse, men han kan især godt lide sit lille skrivebord, hvor han ofte sidder og tegner.

 

Har du et yndlingssted på dine børns værelser?

Mit yndlingsværelse har altid været den mindstes. Så lige nu er det Olivers værelse, fordi jeg bare elsker små børnesenge og søde møbler til familiens yngste medlemmer. Ferm LIVING Little Architect Table og Chair er en favorit, ligesom Toro Play Kitchen. Alt i miniaturestørrelse er så sødt!

 

 

Hvordan gør du børneværelset hyggeligt?

Ved at bruge rolige farver på væggen og lade de forskellige teksturer i puder, tekstiler og andre detaljer spille sammen. Jeg bruger ofte en blanding af vintage og moderne design og finder en masse unikke ting på loppemarkeder. Jeg kan især godt lide at tilføje hyggelige lamper og tekstiler.

 

Har du nogen gode tip til andre forældre, der skal indrette deres børns værelse? Noget specielt at være opmærksom på?

Du kan aldrig gå galt i byen med at have gode opbevaringsløsninger. Prøv at gøre rummet ideelt til legestunder og til at slippe fantasien løs, samtidig med at det også er et sted, hvor de små kan falde til ro. Bland moderne design med vintage, og brug forskellige farver til at skabe sjove detaljer.