Julegaveguide

The Foodie

Vi kender alle en person, der har en altopslugende passion for mad: Den selvlærte kok, der præsenterer dig for sine nye eksperimentelle opskrifter og elsker at tilbringe timevis i køkkenet med at fremtrylle de lækreste måltider til sine nære og kære, og som altid ved, hvad der er værd at prøve på menuen, når I besøger en ny restaurant.

Når du skal finde den perfekte gave til foodien i dit liv, er det en god idé at have styr på, hvad han eller hun allerede ejer. Hvad er det, de altid står og mangler i deres arsenal af køkkenting og redskaber, og hvad kan give ekstra glæde, når de udfolder sig i køkkenet? Måske vil det helt rigtige være lækre køkkentekstiler i naturlig hør og bomuld, der kan bruges, mens de laver mad, eller en smuk hørdug til at dække bordet med, når de gastronomiske kreationer skal præsenteres. En anden gaveidé kan være et sæt nye, ekstra stilfulde køkkenredskaber i holdbare materialer, som for eksempel brændt ask – en praktisk og lækker gave, der holder til mange års madlavning. Og hvis kokken mangler et sted at hænge sine foretrukne køkkenting, vil den en køkkenstang være en oplagt gave, der skaber orden og et moderne look i køkkenregionerne.

 

 

The Plant Whisperer

Kan man have for mange planter? Hvis du spørger plantehviskeren, vil svaret helt sikkert være: absolut ikke! Plantehviskeren kan bringe liv i selv den mest udslukte grønne plante eller blomst med sine kærlige grønne fingre. Vindueskarmen er ofte fyldt med små nye stiklinger, der hurtigt vokser sig store, og på en eller anden måde finder denne planteelsker altid et perfekt sted til sine nye grønne venner – selv når alle andre tror, at man umuligt kan opdrive mere plads.

Da plantehviskeren allerede selv gør et fortræffeligt job med at tilføje nye planter til hjemmet, kan det være en god idé at kigge efter tilbehør, der matcher hans eller hendes passion, i stedet for at tilføje yderligere eksemplarer til den allerede omfattende samling af forkælede stueplanter. Plantekasser og urtepotter kan for eksempel fås i mange forskellige stilarter, der alle bidrager til at fremhæve planterne og kan give dem et helt nyt udtryk. Alternativt kan en ny og stilfuld vandkande fungere som et dekorativt element, der altid minder plantehviskeren om at vande sine grønne venner og samtidig gør det ekstra nydelsesfuldt.

 

 

The Creative Mind

Den kreative sjæl er ofte en person, der arbejder allerbedst efter midnat. Disse nytænkende og fantasifulde personer har altid en hel masse vilde og vidunderlige idéer, hvilket sandsynligvis også afspejles i deres hjem. Hvad andre kan opfatte som et totalt kaos, anskuer de som ideelle betingelser for at leve, arbejde og lege med kreative idéer.

Når du overvejer den perfekte gave til den kreative sjæl, så prøv at sætte dig selv i hans eller hendes sted: Denne person er sandsynligvis ikke på udkig efter noget med strenge linjer eller minimalistiske vibes, men snarere noget med unikke former eller mønstre, der afspejler deres helt personlige tankegang. Måske vil et nyt møbel med et kunstnerisk og skulpturelt udtryk være det helt rigtige, hvis du vil glæde ham eller hende? En anden idé er belysning eller smukt tilbehør med organiske, bløde former, der er inspireret af naturen. Dette er gaver, der kan gøre det unikke hjem endnu mere personligt, og som vil tale til den kreative sjæls sans for æstetik.

 

 

The Minimalist

Strukturerede linjer, grafiske former og en stilren farvepalet – dette er højst sandsynligt en beskrivelse af din yndlingsminimalists hjemlige omgivelser. Minimalister har ofte et meget velstruktureret liv, der kredser omkring en detaljeret kalender. Det er absolut ikke, fordi disse ordensmennesker er kedelige, men de nyder den ro, de oplever i et hjem, der er præget af orden og stramme linjer. De ordenselskende minimalister vil altså gøre alt for at undgå rod – både i deres sind og i deres omgivelser.

Prøv derfor at tænke efter mottoet ‘enkelt, men smukt’, når du køber gave til minimalisten. Overvej gaver i dæmpede farver, luksuriøse materialer og rene former. Vi foreslår lækre tekstiler i jordfarver og naturlige materialer som bomuld, hør eller jute – eller måske nogle stilrene opbevaringsløsninger, der hjælper med at skabe orden og harmoni i hjem og sjæl.

 

 

The Little One

Har du et særligt barn i dit liv? Hvis du er så heldig, er dette sandsynligvis et af de mennesker, du virkelig ønsker at forkæle og glæde denne jul. Julen er børnenes (og de barnlige sjæles) fest, og barnets strålende øjne og renhjertede glæde minder os alle om, hvad julen virkelig handler om – at være sammen og tilbringe tid med dem, du elsker.

Det kan være en svær opgave at vælge en gave til det lille forventningsfulde vidunder. Vi foreslår, at du benytter dig af dit eget indre barn: Hvad med et legekøkken med matchende køkkenredskaber, så din lille kok kan kreere sine egne fantasifrikadeller og andre lækre retter? Måske kan du skabe glæde med noget, der taler til den indre opdagelsesrejsende og forvandler hans eller hendes værelse til en vild savanne? Eller måske vil et nyt skrivebord, hvor de kan tegne løs og lade deres fantasi få frit løb, være den perfekte gave? Der er mange forskellige gavemuligheder, der helt sikkert vil sprede juleglæde!